Kryptografisk proveniensbeskyttelse for kunstnere, lydskabere og musikproducenter
Det er til musikproducenter, der skal dele demos, råmixes og tidlige versioner uden at overdrage hele bevisbyrden til en platform, en offentlig ledger eller en juridisk proces bagefter.
Det er til kunstnere, der ønsker at føle sig mere trygge og have mere kontrol over deres arbejde, når de deler deres kreative proces gennem online medieplatforme.
Imprint hævder ikke at bevise ejerskab i en endelig juridisk forstand. Det skaber et sporbart bevis, der kan støtte kunstnerens position, før den formelle registrering sker, mens værket stadig er i bevægelse.
Ophavsret opstår fra det øjeblik, et værk skabes. Men i praksis har skaberen ikke et officielt bevis på ophavsretten før den formelle registrering hos en organisation for forvaltning af udøvende kunstneres rettigheder (PRO).
Det kritiske tidspunkt er den periode, der ligger mellem færdiggørelse og formel registrering. I den tid kan en demo, sang eller anden lydfil cirkulere, blive indsamlet af andre eller blive brugt i systemer, der ikke fører et klart spor af, hvem der lavede den, og hvornår.
Med Artificial Intelligence i hastig fremgang er dette problem blevet mere synligt. Musikindustrien står i stigende grad over for systemer og modeller, der bearbejder lyd uden gennemsigtig proveniens eller samtykke. Sager om AI-genereret indhold har vist, hvor hurtigt det juridiske og kommercielle landskab kan ændre sig omkring kreativt arbejde. For uafhængige kunstnere og musikproducenter er dette ikke et nicheproblem. Det er et direkte spørgsmål om sporbarhed og kunstnerisk ejerskab.
DPID'en er et signeret Demo Provenance & Identity Document. Det registrerer kravet om, at materialet tilhører en skaber på et bestemt tidspunkt.
Producentens identitet kan repræsenteres som et Ed25519 DID-nøglepar, så kryptografisk attestering er mulig uden at være afhængig af et centralt system.
Registreringen indeholder den oprindelige filidentitet, krav knyttet til værket, tidsstempler og andre data, der bevarer konteksten for skabelsen.
Hvis det anvendes, giver OpenTimestamps et eksternt bevis for, at en hash eksisterede på et bestemt tidspunkt uafhængigt af det lokale system.
Det, vi forsøger at ændre, er ikke hele rettighedssystemet. Det er den almindelige praksis omkring ufærdig musik: idéen om, at en demo kan blive delt uden nogen holdbar, kryptografisk sporbarhed.
Imprint udfylder en praktisk plads. Det placerer sig mellem formel registrering og hverdagens fildeling. Det giver et lokalt værktøj til beskyttelse og bevis uden at gøre værket til en permanent offentlig dom.
Status og tilgængelighed er bevidst afgrænset. Dette er en tidlig prototype designet til enafgrænset gruppe af producenter og testbrugere. Målet er at skabe et troværdigt lag af proveniens, før værket går ind i bredere distribution.